De afviste irakiske asylansøgere, som blandt andet bor her i Sandholmlejren i Nordsjælland, får ud over penge til kost ikke penge fra den danske stat. Foto: Joachim Rode

Afviste irakere får ikke en krone

Asylansøgere fra det krigshærgede Irak, der har fået endeligt nej til asyl, får ud over kost og logi ikke en krone fra den danske stat. Det bekræfter Røde Kors. Integrationsministeriet har hævdet det modsatte overfor de irakiske myndigheder.

Afviste irakiske asylansøgere, der ikke frivilligt rejser tilbage til Irak, får frataget alle kontante ydelser bortset fra hvad de får til kost og logi. Det fastslår lederen af Røde Kors' asylafdeling, Jørgen Chemnitz.

- Når man har fået endeligt afslag på asyl, bliver alle kontante ydelser inddraget – bortset fra kost og logi, siger Jørgen Chemnitz til Nyhedsbrevet 3F.

Dermed tilbageviser han det indtryk om de afviste irakiske asylansøgeres vilkår i Danmark, som den danske regering giver de irakiske myndigheder i september 2006.

Her skriver Integrationsministeriet i et notat til myndighederne i Irak, at de afviste irakere kan få deres økonomiske ydelser inddraget. Men det passer ikke. Afviste irakere, der nægter at rejse tilbage, får ingen penge.

Ingen kontanter

495 kroner hver 14. dag

Afviste irakiske asylansøgere, der vælger kostpenge frem for kantinemad, modtager 495,00 kr. pr. voksen hver anden uge. Pengene skal både dække mad til familien og midler til personlig pleje.
De, der fortsat foretrækker kantinen, får ingen kostpenge. Til gengæld modtager de en æske med blandt andet sæbe, shampoo og tandpasta til personlig pleje hver 14. dag. Hver 6. måned får de afviste asylansøgere en sæk med brugt tøj.

Det fremgår også af et brev, som Rigspolitiets Udlændingeafdeling i januar 2004 sender til de afviste irakiske asylansøgere. Ifølge brevet vil irakerne blive sat på den såkaldte madkasseordning, hvis de ikke medvirker til udrejse af Danmark.

- Det betyder, at du på det center, hvor du er indkvarteret, alene vil modtage kost og logi i naturalier samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Du vil således ikke få udbetalt kontante ydelser, forklarer Jørgen Chemnitz.

Madkasseordningen blev afskaffet 1. juli 2005 og erstattet af en cafeteriaordning. Efter hårdt pres fra Røde Kors er den ordning i dag ændret, så afviste asylansøgere kan vælge at få penge, så de selv kan købe og lave mad, men de får stadig kun kost og logi.

- Man kan sige, at de nu får madkassens værdi udbetalt, men reglerne er de samme som i 2004. Når man har fået endeligt afslag på asyl, bliver alle kontante ydelser inddraget - bortset fra kost og logi, siger Jørgen Chemnitz.

Ifølge politiets udsendelsesstatistik var der i september 2006, da notatet blev afleveret til de irakiske myndigheder, i alt 473 afviste irakiske asylansøgere på såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger. 348 var på selvhusholdsordningen, mens 125 var på cafeterieordningen. Ingen af dem fik - udover kost og logi - økonomiske ydelser.

Nej til berigtigelse

Nyhedsbrevet 3F har siden lørdag 3. november forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Det har ministeren sagt nej til.

I stedet har hun via sin pressechef sendt følgende i en mail til Nyhedsbrevet 3F: ”Det er en forkert påstand. Der er ikke tale om, at de økonomiske ydelser i alle tilfælde bliver inddraget for alle afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt” samtidig med et krav om berigtigelse af historien. Dette har Nyhedsbrevet 3F nægtet.

Se korrepondancen med pressechef Jesper Termansen øverst i boksen Dokumenter.


Lagt på: 10. November 2007 09:58

Sidst ændret: 10. November 2007 20:16

Dokumenter

  • Integrationsministeriets krav om berigtigelse
  • Chefredaktør Palle Smeds svar til Integrationsministeriets pressechef

Fakta

Sproglig usikkerhed I notatet, der blev udleveret til de irakiske myndigheder i september 2006, står der, at de afviste asylansøgere, som ikke ønsker at forlade Danmark ”might have their financial benefits withdrawn".

Ebbe Klitgård, der er lektor i engelsk på Roskilde Universitetscenter, undrer sig over, at der er brugt ”might” i denne sammenhæng, fordi det skaber usikkerhed om, hvad der egentlig står.

- Hvad synes du, der står?

- At de som regel ikke får frataget deres økonomiske ydelser, siger Ebbe Klitgård.

Alex Klinge, der er leder af Institut for Sprogstudier og Vidensteknologi på Handelshøjskolen i København og blandt andet har juridisk sprog som speciale, er enig.

- Sætningen giver udtryk for, at det snarere er undtagelsen end reglen, at asylansøgerne får inddraget de økonomiske ydelser, siger Alex Klinge.

Notat om afviste irakiske asylansøgere.