Asylansøgere føler sig som kriminelle

De afviste irakiske asylansøgere i Danmark har ingen rettigheder. De får ingen penge, og de må ikke arbejde, men det er ikke den virkelighed, regeringen har præsenteret over for de irakiske myndigheder.

Af Anne Lea Landsted, Fagbladet 3F

De afviste irakiske asylansøgere i Danmark har svært ved at genkende den beskrivelse af forholdene i asylcentrene, som den danske regering kommer med i et notat fra 2006 til de irakiske myndigheder.

- Vi bliver behandlet som kriminelle, siger Zeena Rassam, som har boet sammen med sin mand og datter i Sandholmlejren i over to år. De er kristne irakere og tør ikke rejse tilbage til Irak.

Som fanger i et fængsel

Der er stålhegn rundt om hele Sandholmlejren. Besøgende bliver sluset igennem tunge døre med stålgitre, der styres centralt som i et fængsel. Sandholmlejren ligger i et militært område. Derfor er den spærret inde, men Zeena Rassam og hendes mand Salam Mansour føler sig som fanger i et fængsel, selvom de gerne må gå ud og også kan modtage besøg.

- Vi har ingen rettigheder. Vi må ikke arbejde eller uddanne os, og vi har ingen penge. Det er umenneskeligt og ydmygende, især for mændene, som føler sig nyttesløse.

Zeena Rassam er uddannet kemiingeniør, men har efterhånden glemt det hele. Salam Mansour var forretningsmand, inden han måtte flygte fra Saddam Hussein i 2000. Han lider af forhøjet blodtryk og hovedpine.

Hos politiet to gange om ugen

Zeena Rassam er uddannet kemiingeniør, men har efterhånden glemt det hele. Foto: Joachim Rode

To gange om ugen skal de afviste irakiske asylansøgere møde hos politiet i Sandholmlejren. Her får de at vide, at de skal rejse tilbage til Irak, og hver gang svarer de, at de ikke tør. Alligevel skal de blive ved med at møde op.

- De bliver ved med at lægge pres på os for at få os til at rejse tilbage til Irak. Det gør mig vred. Det er kun blevet værre i Irak, siden 2003. Alligevel bliver de ved. Nu er politikerne begyndt at tale om, at vi skal have bedre forhold, men lad os se, hvad det ender med, siger Salam Mansour.

495 kroner pr. voksen hver anden uge

Indtil for to måneder siden skulle beboerne i Sandholmlejren spise deres måltider i kantinen, men den 16. august i år fik de mulighed for selv at købe og lave mad. Og det har især børnefamilierne benyttet sig af.

De, der vælger kostpenge frem for kantinemad, modtager 495,00 kr. pr voksen hver anden uge. Pengene skal både dække mad til familien og midler til personlig pleje.
De, der fortsat foretrækker kantinen, får ingen kostpenge. Til gengæld modtager de en æske med blandt andet sæbe, shampoo og tandpasta til personlig pleje hver 14. dag.

Hver 6. måned får de afviste asylansøgere en sæk med brugt tøj.

- Men selvom forholdene er dårlige, så er vi i sikkerhed her. Det er vi ikke i Irak, siger Salam Mansour.

Økonomisk pres

Datteren Meena begyndte i 2A på Skovvangsskolen i Allerød efter sommerferien. Hun er glad for sin nye skole og pc'en, som familien har lånt. Foto: Joachim Rode

I begyndelsen af oktober forsøgte regeringen at lægge yderligere pres på de afviste irakiske asylansøgere ved igen at tilbyde dem økonomisk støtte, hvis de rejser tilbage.

- Jeg blev så vred, at jeg smed papiret væk. Om vi så fik en million kroner, så rejste vi ikke tilbage til Irak, siger Salam Mansour.

Datteren Meena begyndte i 2A på Skovvangsskolen i Allerød efter sommerferien. Hun er glad for sin nye skole, fordi hun nu har danske kammerater, som hun kan besøge og som kan besøge hende. Desuden lærer hun engelsk og arabisk. Det gjorde hun ikke på Røde Kors skole.

Nyhedsbrevet har talt med flere af de afviste irakiske asylansøgere. Beskrivelsen af opholdet i Danmark er den samme. De føler sig ydmyget og magtesløse, men kun Zeena Rassam og hendes familie har ønsket at stå frem.

Lagt på: 04. November 2007 00:06

Sidst ændret: 04. November 2007 03:19