Den tidligere efterretningsofficer Frank Grevil, der er dømt for at have lækket oplysninger vedrørende Irak-krigen, er en af årets prismodtagere fra arbejderdigteren Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.
Grevil anerkendes for sit bidrag til den frie debat med 25.000 kroner. Pengene skal bruges til en annoncekampagne for at finde garanter, der vil holde Grevil skadesløs, hvis han også dømmes ved landsretten i september.
Årets anden prismodtager er Grundlovskomiteen 2003 vedrørende Irak-krigen, som har modtaget 15.000 kroner.
Lagt på: 29. Juni 2005 00:06
Sidst ændret: 25. August 2005 14:30